Slotsvej 81, 2920 Charlottenlund

258 etage kvm Håndværkertilbud med god placering ultra tæt på Dyrehaven

Ikke mange meter fra en af de røde låger, som fører ind i Dyrehaven, ligger denne villa, som nu kan blive jeres. Her er der tale om et håndværkertilbud, hvor I får muligheden for at skabe præcis det hjem, som I altid har drømt om. 

 

I sin nuværende form råder ejendommen over 193 m2 fordelt over halvandet plan og 65 m2 i kælderen. Ejendommen har nyere rødt tegltag fra 2003 . I stueplan træder I ind i entréen, hvorfra der er adgang til køkkenet, som fordelagtigt ligger ved siden af de to stuer en suite. Her er det ikke svært at forestille sig et åbent opholdsrum med plads til den store familie. Stuerne har flotte gulve og byder på flere vinduespartier, som lader dagslyset strømme ind. Videre inkluderer denne etage også et værelse og et badeværelse.

 

På førstesalen har I yderligere fire værelser, hvoraf det ene har fransk altan. Dertil råder denne del af boligen også over et badeværelse med brus og badekar. I kælderen kan I se frem til fire disponible rum, som kan anvendes efter jeres behov, og endelig har I også et praktisk bryggers.

 

Udenfor får I fornøjelsen af en charmerende og velbeplantet have, hvor der er en solrig terrasse, som fordelagtigt er orienteret mod sydvest. Rundt på grunden har I yderligere forskellige beplantning med træer, buske og blomster, som sikrer jer flotte omgivelser at opholde jer i.

 

Med en placering her bosætter I jer tæt på en af de røde låger, som fører ind til Dyrehavens smukke natur. Der er ligeledes cykelafstand til både Ordrup Station og Klampenborg Station, mens der også er fine tilkørselsforhold til motorvejsnettet