Arkitekttegnet på 383 etagemeter fremvises både lørdag og søndag
Arkitekttegnet kvalitetsvilla på 383 etagemeter i Rungsted Kyst Hornbæk-gruppens arkitekter har med denne dobbeltmurede villa på 383 etagemeter fra 2009 skabt en helt unik bolig, hvor planløsning med forskudte niveauer og loftshøjder til kip samt vinduer mod alle verdenshjørner giver en fantastisk arkitektonisk og visuel oplevelse. Såvel æstetik som funktionalitet er prioriteret højt, og beliggenheden højt oppe for enden af en blind vej giver en flot udsigt over Øresund fra førstesalen. Udover at være mindre end 500m fra nyetableret sandstrand på Rungsted Strandvej er boligen beliggende tæt på både skov, havn, skoler og sports- samt fritidsaktiviteter m.v. Boligen er udført i de bedste kvalitetsmaterialer og byder på en planløsning med vidunderligt lysindfald i hele huset, gulvvarme overalt samt flere tekniske detaljer såsom indbyggede Sonos-højtalere og IHC-anlæg. Overalt i boligens tre forskudte etager ses rene linjer og minimalistiske detaljer. Massive egetræsplanker på gulvet er gennemgående i stueetagen og på førstesalen. Udover stort køkken-alrum, tre stuer, fire værelser og tre badeværelser indeholder boligen i underetagen et vinrum med indmurede reoler, vaskerum og stort opbevaringsrum med plads til fitness. Herudover har boligen en indbygget dobbelt garage med direkte adgang til huset samt nogle fantastiske udearealer på den mere end 1.600 kvm store private og ugenerede grund. Den flot anlagte have giver sammen med de mange terrasser i flere niveauer, heraf den ene delvist overdækket i direkte tilknytning til køkken-alrummet, rig mulighed for helt ugeneret at nyde udelivet og solen fra morgen til aften. Køkken-alrum og stuer Familie og venner samles i et stort køkken-alrum, der med en elegant pejseindsats, har direkte forbindelse til stor niveauforskudt dagligstue. Loftshøjden, de store vinduespartier og den åbne adgang til stuen på førstesal giver en fantastisk rumfornemmelse og et vidunderligt lysindfald. Køkkenet fra Hanstholm er med massive bordplader, indbygget espressomaskine samt hvidevarer fra Miele og gaskomfur fra Atag. Fra både køkken-alrum og dagligstue er der direkte adgang til udendørs terrasser. Værelser og hverdagsluksus I stueplan ligger tre værelser samt to badeværelser. Det oplagte forældresoveværelse tilgås via et walk-through-closet og har eksklusiv adgang til ét af badeværelserne, der ligesom værelserne har en fantastisk loftshøjde og har indbygget både rummelig bruseniche samt flot badekar. I underetagen er der endnu et værelse, et tilstødende opholdsrum med udgang til terrassen samt nærhed til endnu et badeværelse og et stort opbevaringsrum med plads til fitness. Herudover er der et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler fra Miele. Underetagen har hos de nuværende ejere især været brugt af familiens teenagere, der med eget værelse og opholdsrum med direkte adgang ud til ugeneret terrasse, har haft det perfekte samlingssted for vennerne. Eventyrlige uderum Udearealerne er anlagt efter samme tanke som de beboelige kvadratmeter i forskudte plan og i høj kvalitet. Fra parterrekælderen nås en af de mange terrasser, som følger ejendommen mod vest og ender i en delvist overdækket terrasse på et højere plan med direkte adgang til køkken-alrum. Videre herfra er på et højere niveau endnu en skøn terrasse med direkte adgang til dagligstue. Fra stuen på første sal er en underskøn, sydvendt terrasse med flot udsigt over Øresund. Den store grund rummer også en lukket og ugeneret have.