






Overgaden Neden Vandet 33, 1., 1414 København K
Herskabslejlighed fra 1782 direkte ud til Christianshavns Kanal.
Langs Christianshavns Kanal på Overgaden Neden Vandet udbydes nu en herskabslejlighed på 248 kvadratmeter i en historisk fredet. Lejligheden har dannet ramme om livet for den samme familie gennem generationer, hvorfor det er helt unikt, at den nu udbydes på markedet.
Selve boligen fremstår yderst velholdt med originale historiske detaljer bevaret. Her finder du profilerede høje paneler, detaljerede stuk og originale brede plankegulve af pommersk fyr, og i det nyistandsatte køkken er der langt Dinesen planker. Sælger har opdateret lejligheden med et tidløst køkken fra Københavns Møbelsnedkeri, som danner et stærkt samlingspunkt i boligen. Flere rum er desuden dekoreret med udvalgte tapeter af blandt andet William Morris og Marthe Armitage.
De 248 kvadratmeter byder på en funktionel planløsning. Orienteret mod kanalen finder man tre sydvestvendte stuer en suite med generøs loftshøjde. Lejligheden indeholder desuden et stort badeværelse indrettet med både badekar og bruser, et gæstetoilet samt mulighed for etablering af tre soveværelser. Bagerst i boligen ligger det rummelige køkkenalrum, hvor en lukket pejs diskret opdeler rummet i en køkken- og opholdszone.
Beliggenheden giver rig mulighed for at bruge byen på nye måder. Gaden er et samlingspunkt på Christianshavn og huser ofte lokale arrangementer såsom loppemarkeder, Sankt Hans og fælles morgenbadning med kanalhuset. Til lejligheden hører adgang til en hyggelig gårdhave og fællesgård. Sidst men ikke mindst får man gennem ejerforeningen mulighed for bådplads, hvilket er en helt unik mulighed for dig som har en drøm om at få din egen båd.