logo
image 01
image 02
image 03
Holmegårdsvej 23, 2920 Charlottenlund
Som et stort landsted i England …

I kvarteret omkring Holmegårdsvej lå en gang en nedslidt bondegård, Holmegård, som i 1925 blev udstykket i matrikler. Og tænk, hvem kunne vide den gang, at her skulle der blive bygget nogle af de mest attraktive ejendomme i Charlottenlund med Ordrup by i den ene ende og Klampenborgvej med Dyrehaven i den anden. Holmegårdsvej er en repræsentativ vej, en smuk og fornem vej uden trafik, og fordi den har smukke træer på begge sider af vejen, ja, så kunne den besmykke sig med titlen Allé.

Huset på Holmegårdsvej 23 kunne lige så godt ligge i England som et stort landsted.Huset indeholder i alt 434 etagemeter. Det er bygget i 1933 af gule mursten, som bare bliver smukkere og smukkere med årene. Ingen vedligeholdelse her, mange tak for det. Og så er det bygget med håndværksdetaljer, man ikke ser mere. Vinduer, døre og trappeløb i ædeltræ, fantastiske kontraster og dybde til kridhvidt. Med 287 m2 bolig, 5 soveværelser og en underetage på 147 m2 er her plads til familien med børn, ja, også til familien med dine, mine og vores børn. Når blåregnen eksploderer, er den sydvendte terrasse og gårdhave lige dér, man allerhelst vil være. Terrassen er bygget i sydlandsk stil, med gyldne klinker. Grunden er på 1.125 m2, her er man krammet inde med en gartners svendestykke af kæmperododendroner og stedsegrønne planter.

Ordrup var i middelalderen en landsby nord for København. Men det var jernbanen, der i midten af 1800-tallet for alvor satte gang i udviklingen. Ordrupvej er en hyggelig vej med caféer, butikker, indkøb og en bager, Batting Bakery, mange kører meget langt for at besøge. Dyrehaven ligger stort set på den anden side af gaden. At skoven hedder Dyrehaven er ikke tilfældigt. Her har altid været dyr, og i dag er bestanden af hjorte på over 2.000. Dyrehaven har gennem flere hundrede år udviklet sit eget liv som én af de smukkeste, rekreative skove på Sjælland. Bellevue Strand ligger bare 7 cykelminutter fra Holmegårdsvej.

Økonomi
Pris
25.800.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
19.245 kr.