






Gl Strandvej 234, 3050 Humlebæk
Det gode liv ved stranden på en af Humlebæks mest attraktive adresser, ejendommen fortjener en kærlig opdatering.
Træd indenfor i denne store, hyggelige villa med imponerende panoramaudsigt til Øresund. Ejendommen ligger højt på grunden med ugenerte solterrasser på begge sider af huset samt en vidunderlig udestue/væksthus med sydlandsk stemning. Den eventyrlige parklignende have ligger i forskellige niveauer og på den vestvendte terrasse kan du nyde solen lige til den går ned.
OMRÅDET:
I eksklusivt område ved Øresundskysten med fine sandstrande, stemningsfuld gammel havn og kro med gourmet restaurant m.v. ligger denne lækre bolig i udkanten af Slettens idylliske fiskerleje. Her er en rolig og næsten ferieagtig stemning, så pulsen helt automatisk falder i et behageligt leje, så snart man drejer fra hovedvejen og kører det sidste stykke ned mod vandet, og når du kommer hjem, kan du hoppe i Øresund fra helårs-badebroen ved stranden lige overfor.
Her er trygt og rart i Humlebæk, og de daglige indkøb klares nemt f.eks. i specialbutikkerne på Strandvejen eller Årstidernes økologiske gårdbutik. Nærområdet byder på charmerende havneområder, grønne fodboldbaner, røde tennisbaner, idrætshal, hyggelig biograf & café, m.v., Louisiana kunstmuseum er altid et besøg værd med sin livlige international atmosfære og spændende kulturoplevelser. I omegnen ligger også én af Danmarks smukkeste golfbaner og hesteejendomme med mulighed for rideundervisning.
Samtidig er du kun ca. 35 min. i bil fra Københavns centrum med alle dens oplevelser.
INDRETNING:
Via lille vindfang bydes du velkommen i hall'en med trappe til 1. sal samt det nedre plan. Her er der desuden adgang til toilet og indgang til den store vinkel-stue med vidunderlig udsigt til Øresund. Udenfor på terrassen kan du nyde solen og sommerens måltider til lyden af Øresunds bølger. På de køligere dage er den fantastiske arkitekttegnede udestue stedet, hvor du kan få alt det lys, du har brug for, mens vinranker, oliven- og citrontræer eller lign. skaber en sydlandsk stemning af velbehag. Stueplanet rummer desuden et dejligt køkken/alrum med udgang til fredelig delvis overdækket terrasse på husets anden side, hvor solen kan nydes til langt hen på aftenen om sommeren. 1. sal er indrettet med badeværelse og 2 dejlige værelser. Det ene med egen tagterrasse og det andet med altan og sundudsigt helt til Sverige. Det nedre parterre-plan rummer en beboelsesafdeling med 2 værelser
