logo
image 01
image 02
image 03
Gersonsvej 14, 2., 2900 Hellerup
Historisk, arkitekttegnet villalejlighed på 150 kvm i Hellerup med 3 soveværelser og 2 toiletter

På Gersonsvej drages øjnene hurtigt hen på nr. 14. Her ligger nemlig en helt vidunderlig villa tegnet af arkitekten Anton Rosen. Rosen betragtes som en af Danmarks største arkitekter fra perioden omkring år 1900, og villaen her er et pragteksempel på hans evne til at balancere historicisme og skønvirkestilen.

At huset er skabt af en ikonisk arkitekt, mærkes overalt. Fra det iøjnefaldende irgrønne tag til den originale stuk er villaen fyldt med smukke detaljer, som er umulige at efterligne i moderne boliger. Med de blyindfattede ruder, håndlavede greb og hattehylden i ejendommens hall bliver det tydeligt, at denne ejendom har en helt særlig sjæl.

Lejligheden består af to plan fordelt på ca. 150 etagekvadratmeter med gennemgående gulvvarme på begge etager. På første plan finder man boligens hjerte: et stort, lyst køkken-alrum og en stue, hvor man kan samle sig omkring den smukke, håndopmurede pejs med marmorsten lagt i sildebensmønster. Derudover rummer planet et badeværelse og to dejlige soveværelser; det ene med walk-in closet. Indretningen med detaljer som sildebensgulv og badekar med løvefødder taler smukt sammen med husets oprindelige skønvirkestil.

Bevæger du dig op på andet plan, finder du den perfekte teenageafdeling med indbygget, snedkereret hems, speciallavet indbygget sofamøbel og et tilhørende ekstra toilet.

Foruden boligens smukke indre deler lejligheden have med villaens to andre ejere. I den store have er der sol til langt ud på aftenen. Haven er orienteret væk fra vejen, så man kan nyde roen på den skønne terrasse, mens man kigger ud over den store græsplæne og de flotte æble- og magnolietræer.

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed tæt på skoler, strand, indkøb og hjertet af Strandvejen, hvor der findes et bredt udvalg af gode butikker, caféer og restauranter. Samtidig ligger boligen så tæt på Hellerup Station, at man på under 15 minutter kan stå midt i København.

Søger du et hjem med sjæl i historiske rammer, som kombinerer en stærk beliggenhed med gode naboer og smuk arkitektur, så kunne dette meget vel være boligen for dig.

Økonomi
Pris
10.850.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
7.086 kr.