Smukt beliggende ejendom med direkte adgang til Øresund! I vandkanten.
Drømmer du om simpel living i vandkanten, så kom og se Rungsted Strandvej 94
Denne helt særlige ejendom byder på en uovertruffen kombination af eksklusiv beliggenhed direkte til Øresund, klassisk arkitektur, tidløse gedigne materialer og er en perle beliggende ved kysten. Med sin nærhed til Rungsted Havn og en fantastisk udsigt over vandet, vil I elske at kalde dette sted for jeres hjem.
Ejendommen, arkitektens egen, er løbende moderniseret og vedligeholdt. Den fremtræder, som en æstetisk smuk og moderne bolig med klassiske detaljer, såsom det smukke stråtag, som går i perfekt samspil med de store åbne glasfacader. Boligen byder på en spændende og åben planløsning, med stilfulde åbne og lyse rum, hvorfra vandet kan nydes overalt. Her er højloftede stuer i forskudte niveauer, i direkte og åben forbindelse til den store spisestue, køkken og alrum, og åben trappe til 1. sal. Desuden indeholder stueetagen ligeledes bryggers, og et stort dejligt badeværelse. 1.sal består af lyst repos med toilet samt adgang til to dejlige værelser, hvoraf det ene er det imponerede og stemningsfulde masterbedroom, hvor de smukkeste solopgange kan nydes, rummet er udstyret med stor skabs- og skuffevæg, samt udgang til en dejlig balkon, hvorfra Øresunds konstante skiften kan nydes hver dag. Det andet værelse er på nuværende indrettet til kontor, og kan naturligvis ændres til et skønt værelse. Her er samtidig den mest indbydende have med store blomstrende rhododendronbuske og med naturlig strandbevoksning, sand og marehalm, som skaber læ og perspektiv til den flotte udsigt over Øresund med Hven, som det smukkeste motiv i baggrunden. Her kan freden og idyllen nydes, tilbagetrukket fra strandvejen og med 180 graders uhindret havudsigt. Derudover er der egen privat indkørsel med plads til flere biler samt carport. Det er ikke kun udsigten, der gør denne ejendom enestående. Beliggenheden er ideel for sejlsports- og bådentusiaster. Med sin nærhed til Rungsted havn har du nem adgang til din båd og området og naturen omkring Karen Blixenmuseet, byder på mange skønne oplevelser, alt lige fra marinastemningen med de flotte lystbåde, gourmetmiddage på de forskellige restauranter eller de historiske vingesus i Karen Blixens park. Derudover er der dejlige stisystemer til Rungsted skole, Golfklubben, Kystbanen og tæt på indkøbsmuligheder og offentlige bus/tog. Gør din drømmen til virkelighed.